tirsdag den 15. marts 2011

Hjemmelavet mysli

Det er ikke alt her i huset der er hjemmelavet. Det har jeg simpelthen ikke tid til, men nogle gange er det nu skønt at give sig tiden til at lave fra bundet.
I dag ville jeg prøve at lave min egen mysli. Vi var løbet tør for købemysli. Her er resultatet. Det ser da lækkert ud, ikke. Opskriften er simpel
125 g havregryn
100 g nødder f.eks hassel, valnødder eller usmuttede mandler
rosiner efter smag
25 g kokosmel
25 g græskarkerner
ca. 150 g honning
Bland gryn, de grofthakkede nødder, kokosmel, græskarkerner og honning sammen.
Hæld det hele i en bradepande og sæt det i ovnen i ca 30 min ved 170 grader.
Rør engang i mellem i myslien undervejs.
Efter afkøling blander du rosinerne og måske tranebær i.
Gem myslien i et glas eller i en kagedåse der slutter tæt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar