fredag den 31. december 2010

10 9 8 7 6 ..........

Så er den hjemmelavede kransekage ved at være færdig. Det er tid til bad og pynt. Nu skal der være fest.

                              GODT NYTÅR TIL DIG DERUDE I DET GANSKE LAND.
 Pas godt på dig selv.

torsdag den 30. december 2010

UDSALG

Jeg har haft kig på den skønneste juledug i et stykke tid. I dag var det så tid til at købe. Dugen var sat ned til halv pris, og det bekom mig vel da der så også lige blev råd til en dug til + en bordløber. Pris 380 kr. Det var da et udsalg der ville noget.

Hvad skal vi lave......

Dagene syntes endeløse, ferien er lang og det giver tid til at være rigtig meget sammen. Det har vi så ikke lige gjort. -Jo, Steen og jeg har været sammen, men børnene har haft travlt med at besøge venner og tage på kærlighedsferie med kæresten. Så det har været så som så med at hygge og gøre ting sammen. I dag har vi så besluttet at nu skal det være.
Der er dog kun Jonas hjemme, da Line og Emil er draget hjem til deres mor for resten af ferien, men vi tre har besluttet at være sammen i dag, og dagen skal bruges til en biograftur, Jonas syntes vi skal se min søsters børn vælter nordjylland, lidt hygge i byen og måske når vi en tur i fugletårnet hvor Jonas kan få sin nye kikkert taget i brug. Jeg glæder mig over at have et barn, som slægter sin morfar på med hensyn til at være natur interesseret. Det smitter også af på os gamle. Vi vil gerne dele den interesse for dyrene og naturen med ham.
God torsdag til dig der læser med her på min side.

onsdag den 29. december 2010

Lidt kreativitet skal der til


De sidste dage før vi gik på juleferie i dussen fik jeg lyst til at prøve noget nyt. Jeg havde set, at man sagtens kan bruge Hama perler til andet end de traditionelle perleplader. Det skulle vi da også prøve og her er resultatet af vores forsøg. Der blev lavet ringe og små blomster. Efter ferien vil jeg tage det op igen, da jeg tænker at det kan blive til meget andet også. Børnene er også helt vilde med at bruge perlerne på en anden måde end den sædvanlige så det er bare om at eksperimentere sig frem.

Det var så det

December er ved at rinde ud. Januar står og banker på. Det nye år lige så. Om ganske få dage skal vi til at skrive år 2011 i kalenderen.
Jeg syntes, at december måned er gået ganske hurtigt i år. Måske har det noget at gøre med at jeg har været  optaget af at julemarkederne, måske er det noget andet, men ihvertifald er året ved at synge på sidste vers. Det bekommer mig ganske vel, da jeg ved at nu går vi mod lysere tider. Jeg kan mærke lysten, til at bestille frøkataloger hjem, i mig, men jeg forsøger at styre mig lidt endnu, velvidende at sneen ikke forsvinder lige med det samme.
Det nyeste Isabella er på gaden med lækre reportager om hvordan vi kan style vores vinterhave så den ser forårsagtig ud. Jeg gider godt være med, men ved også at det rigtige forår venter lige om hjørnet, så jeg slår koldt vand i blodet og nøjes med lidt lys i haven i den mørke tid.

fredag den 24. december 2010

Når hun målet???

Ja, det tror jeg at jeg gør. Ænderne er sat i henholdsvis ovn og i weberen. Kålen koger i gryden. Risalamanden er lavet og sat i køleskabet, kartoflerne er skrællede og bordet er næsten dækket. Der skulle godt nok et par opringninger til, til hotlinen, før alt dette faldt på plads. Godt at jeg har en mor der er super god til at lave julemad.
Nu mangler jeg bare at få købt mandelgave og gøre mig selv klar ( det kan vel gøres på 2-3 timer), så er der dømt jul her på matriklen. Måske når jeg endda at komme i kirke og på kirkegården.
God juleaften til dig der læser med her på denne højtidsdag.

mandag den 20. december 2010

Hvor svært kan det være

På min opslagstavle hænger et lille ordsprog.

Hvis bare jeg dog kunne nøjes med at være en time bagefter gik det nok, men det sidste halve eller snarre hele år har jeg følt at jeg var 4 dage bagefter.

Vasketøjet hober sig op i kurven, husstøvmiderne hygger sig i krogene, vinduerne har en naturlig hinde der hindre folk på vejen i at kigge ind, og som om det ikke var nok må jeg erkende at julen i år bliver uden hjemmelavet konfekt og alt det andet, som jeg plejer at gøre.
Og det giver dårlig mave, dårlig samvittighed og dårligt humør.
Hvordan jeg kommer ud af den trommerom ved jeg ikke, men hjælp udefra må være snart være nødvendigt.

søndag den 19. december 2010

Så lækkert

Mine dejlige Mega Mussel krus
Jeg er bare, syntes jeg selv, så heldig at være velsignet med en svigerinde der lige præcis ved hvordan hun skal glæde mig. I går kom hun med en gave. Det var ikke min fødselsdag, ej heller var det juleaften, vi er forresten ikke på gaver med hinanden, men hvorfor skulle jeg så have en gave spurgte jeg.  Svaret var lidt uklart, men jeg måtte gerne pakke op. Og det gjorde jeg så.
Ud af pakken kom to blå mega mussel krus fra Royal Copenhagen. Sikke mine øjne kunne lyse. Jeg blev så glad. Tænk, at hun bare sådan lige ville forære mig så dyre nogle krus. Det var ikke lige noget for hende og manden. Ikke deres stil.
Altså. Men godt at det da så var min stil, og at hun vidste det.

Den gamle brygkælder


Der var musik og stemning


De søde nissepiger


Kål og pølser bliver fortæret

Så blev det atter den 4. søndag i advent, og i vores lille familie betyder det den årlige vandring til Fjerritslev, hvor vi skal i brygkælderen og spise dejlig varm kål og drikke nisseøl.

Her ligger farmor, farfar og vores far


Det meste af familien


 Men første går turen til Løgstør kirkegård og derefter til Fjerritslev kirkegård hvor vi i år satte fine sprøde tulipaner og lys. Det er sådan en dejlig tradition, som jeg hvert år glæder mig til. At være sammen med mine søskende og min mor og mindes dem der ikke længere er i blandt os, og som vi især i denne tid savner så meget at det er svært at finde ord.

fredag den 17. december 2010

Alt den kreativitet


 Jeg kan godt blive helt forpustet når jeg surfer rundt blandt de forskellige blogs. Der er så meget kreativitet rundt omkring. Hvordan får de dog tid til at skabe og finde på? Jeg må vist selv være faldet helt af på den. Der kommer ikke meget fra min side i denne tid. Måske når vi rammer januar kan jeg finde tid og ikke mindst lysten til at gå igang med små sjove projekter, men for nu er der ikke overskud til det.
I stedet nyder jeg at se alle de andres blogge, og gemmer gode ideer, som jeg falder over på min vej i det store blogland.
God fredag til dig der sidder og kigger med, pas godt på derude på vejene. Der er glat.

Krybbespil

Torsdag aften var det tid for Jonas til at opføre et lille skuespil, som hans klasse og børn fra musikskolen  havde øvet på igennem de sidste par måneder. Det gik rigtig godt. Jonas skulle spille hyrde og han havde kun en replik, men den blev sagt med klar stemme og helt perfekt. Prøv lige at spørge om jeg var stolt af min søn.

Emil skulle også optræde. Han var sammen med udskolens musikhold. De spillede Do they now its christmas og en anden smuk julesang, som jeg lige pt har glemt hvad hedder.
Dejlig måde at tilbring en hverdagsaften på.

torsdag den 16. december 2010

Det var en succes

Juleturen i går blev ikke det mareridt jeg havde bange anelser om, at det kunne have udviklet sig til. Der blev ingen  børn væk. Kun en tissede i bukserne, og jeg var så heldig at have børn i min gruppe, der ikke gad være i Søstrene Grene ret længe. De ville hellere i Bog og Ide og købe fodboldkort.
Jeg må nok erkende at turen var en succes, dog var alle ganske trætte da vi nåede bussen hjem. Mange af børnene faldt i søvn og var ikke til at få liv i igen da bussen kom til Mou.

onsdag den 15. december 2010

Der er trængsel og alarm........

Jeg sidder og gør mig mental klar til en lang arbejdsdag. Vi skal på juletur til Staden med børnehaveklassen. Det er ikke så meget det at vi skal have børnene med. Nej. Det er mere busturen hvor der aldrig er plads nok, mange mennesker samlet på et lille sted, som Søstrene Grene og Tiger butikken jo er.
 Jeg husker fra de sidste år hvilket mareridt det kan ende op med at være. Plus vi skal gå rigtig meget og jeg har altså et knæ, som ikke er så glad for at bevæge sig i kulden.
Nå, men det skal nok gå. Jeg skal bare gøre mig mental klar og lige sluge et hel apotek.

mandag den 13. december 2010

Træt, men super glad

Så er weekendens julemarked overstået, og det må siges at have været en succes jeg vil gentage igen næste år.
Det kan ikke gøres bedre. Vi står indendørs, der er fin underholdning med musik begge dage til at tiltrække mange mennesker. Maden fra cafe Utopia er super god, men bedst af alt er alt jeg har stået sammen med de sødeste mennesker, og vi har hygget os og byttet varer fra hinanden. Underholdt hinanden med historie fra andre julemarkeder og været hinanden behjælplige hvis en lige måtte smutte et øjeblik.

Jeg var helt høj da jeg kom hjem i går aftes, kunne slet ikke sove. Der var så mange indtryk jeg skulle have bearbejdet og tænkt over, at det gik ud over søvnen. I dag har jeg så taget de sidste julerester med på jobbet hvor jeg håber at kunne komme af med det.

Jeg købte også lidt til mig selv, og også et par julegaver, som jeg ikke vil vise her da jeg ved at modtageren kigger med.
Skønne ting fra den indiske butik

Perler fra Amaida.dk, som er et besøg værd hvis du lige mangler til et smykke



                                         Den smukkeste trøje i Mohair uld fra Det gyldne Dådyr

Hvis du nu sidder og får lyst til at komme til julemarked i Nordkraft så kan du sagtens nå det. Der er åbent fra torsdag til søndag. I weekenden fra 10 til 17. Det kan varmt anbefales.

lørdag den 11. december 2010

Stemningsbilleder fra julemarkedets 1. dag

Min lille bod

Thea's bod med fine ting fra Bali




Det har været en sjov og meget hyggelig dag i Nordkraft. Der har været godt besøgt og jeg har fået snakket med rigtig mange mennesker. Nu glæder jeg mig til i morgen, som er min sidste dag med julemarkeder i år. 
   

fredag den 10. december 2010

Sidste julemarked

I morgen og søndag er jeg at finde i Kedelhallen i Stadens kulturhus, Nordkraft. Jeg skal afsted sammen med en anden meget kreativ pige, og glæder mig meget til at opleve et så stort julemarked. Det bliver også det sidste julemarked, da jeg ikke har flere ledige stunder at tage af. Der skal jo også jules hjemme på matriklen. Jeg har endnu ikke fået lavet konfekt eller fået bagt de lækreste norske klejner, men mon ikke jeg lige når det inden juleferien. Ingen stress herfra.

torsdag den 9. december 2010

Det var postens skyld

Så kom den, pakkegaven. Da jeg kom hjem fra arbejde lå der en pakke på mit køkkenbord og jeg vidste bare at nu var den kommet, den længe ventede julegavepakke.
Og den var BESTEMT ventetiden værd.

Først nød jeg at der var gjort rigtig meget ud af indpakningen. Dernæste fandt jeg ud af at der var hele to pakker at åbne.
Og der var sørme også et sødt julekort med.

Indholdet i pakkerne var så lækre. I den første pakke var der 6 små fine julesokker og en sjov nøglering lavet af cykelslange.

I pakke 2 var der en skøn halsdisse, hedder den vist. Den er allerede prøvet og den passer mig.


Jeg er bare så glad for min pakke, så tak til dig Gitte.
Gittes blog kan du finde ved at skrive http://www.ditogdut.blogspot.com/

onsdag den 8. december 2010

Der er så koldt derude, vinden......

Vinter, det er det. På sådan en frostkold morgen er jeg glad for at vores huse er opvarmede. Tænk engang hvis vi skulle leve ude, som fuglene gør. Hold da op hvor vi ville fryse.

Landskabet omkring mig på en frostkold morgen er nu alligevel flot. Det hele glimter, som var der drysset millioner af de smukkeste diamanter ud over hele min have. Luften er så klar og frisk at det føles, som om man er på ren ilt.
Nu vil jeg tage godt med tøj på og derefter begive mig ud på en lille morgenvandring.
God onsdag til dig derude i vinterlandskabet.

Pakkekalender

Det er så i dag at det skulle have været min tur til at åbne pakke i Unikarinas julepakkekalender. Jeg har desværre, af ukendte grunde, ikke modtaget en pakke, som jeg kan åbne. Jeg kan ikke sige mig fri for at føle mig lidt skuffet, men jeg har skrevet til Karina og håber at hun finder ud af hvorfor jeg ikke har modtaget en pakke.


I stedet kan jeg vise nogle af mine glas billeder frem. Det er et eksperiment jeg her er ude i, altså at få glas, filt og metal til at se chic ud. Døm selv. Billederne er ikke brændt endnu, da min glaspusher holder fri indtil 2. februar.Laaaaaaaaang ventetid. Og måske ændrer jeg også lidt på glasset, tilføjer noget, fjerner noget, hvem ved. Jeg har god tid.

tirsdag den 7. december 2010

Igen på forsiden af alle landets aviser

Jeg er seriøst begyndt at overveje om ikke det er på tide at finde et andet sted at bo. Der sker efterhånden alt for meget skidt her i vores lille landsby. Atter en gang har vi ramt avisernes overskrifter, og endda skriver Bt at vi er tragediernes by.
Mord, overgreb af små piger, voldtægt, incest, vold på offentlig person You name it, we got it.
Jeg er endnu, efter 11 år her i byen, ikke sikker på at det er her jeg vil leve resten af mit liv, og disse episoder har bestemt ikke fået mig overbevist om andet. Mou er en lille soveby med et tilnavn som de færreste kender til. I rigtig gammel tid gik Mou under navnet " det sorte sogn". Jeg har endnu ikke helt kunne finde ud af hvorfor, men navnet må siges at være ganske passende og up to date i disse år.

mandag den 6. december 2010

Hvis nu verden så anderledes ud

Så ville jeg her på denne smukke 6.december formiddag tage telefonen og ringe en vis dame op, og ønske hende tillykke med hendes 96 års fødselsdag. Men sådan skulle det ikke være. I dag må jeg nøjes med at sende hende kærlige tanker, og håbe at hun i sin himmel mærker at der er nogen, som ikke har glemt hende. 
Min mormor var en dejlig dame og jeg har mange skønne minder om den tid vi havde sammen. Det blev til rigtig mange år, næsten 40 år hvor jeg nød at være hendes førstefødte barnebarn, med de privilegier det nu gav os. Jeg var, som eneste barnebarn, nævnt i hendes testamente, hvor hun skrev " Pia skal have min guldkæde og armbånd. Hun er det første barnebarn og altid elsket af os begge."  
Mormor døde få dage inde i det nye år 2005. Ikke fordi hun var træt af dage, men hun var så uheldig at falde og slå hovedet.

søndag den 5. december 2010

Lydbøger

Jeg var i Staden i fredags for at købe en Mp3 afspiller. Det er fordi jeg har opdaget at på dr.dk kan man være med i en afstemning om lydbøger. Når afstemninger er slut kan man downloade den bog der har fået flest stemmer. Og dette kan man gøre ganske gratis.
Hvis du vil være med i afstemningen kan du gå ind på dr.dk/p4/lydpakker. Næste afstemning slutter den 9 december.

På tide

Ja, jeg er altså først blevet færdig med juledekorationerne i dag. Men bedre sent end aldrig. Der har været så meget andet. Bland andet julemarkedet som jeg var til i går. Denne gang var det heldigvis i min egen by så der var ikke langt at køre.
Jeg syntes det er super sjovt at tage til julemarkeder, der møder jeg mange skønne mennesker der lige som jeg bruger mange timer på at lave fine ting, som de så sælger på markeder. I går mødte jeg Thea, som jeg kender fra min tid på Friskolen. Hun sælger hatte, tørklæder som hun selv har hentet på Bali, smykker i horn og mange andre fine ting. Vi aftalte at mødes på julemarkedet i Nordkraft i Staden i dag. Ikke at jeg skal sælge, men måske i næste weekend. Det kommer an på om der er stadepladser tilbage.

torsdag den 2. december 2010

Det er ikke fordi jeg overrender mit værksted i denne tid. Faktisk er det ved at være en måned siden jeg sidste har været i gang med glasset. Men i onsdags var der besøg på værkstedet, og vi fik lavet nogle sjove figurer og billeder. Jeg blev helt inspireret til selv at lave glasbilleder, noget som jeg ikke har gjort så meget i.
Det har resulteret i disse eksemplarer, som er klar til brænding.

                                      Kvaliteten af foto'es kunne godt have været lidt bedre

onsdag den 1. december 2010

1.DECEMBER


1. december betyder at første låge i julekalenderen må åbnes. Jonas har ventet utålmodigt den sidste uge, men nu er det nu.
1. december betyder også at vi nu er i julemåneden hvor vi skal hygge ekstra meget. Stearinlysene blafre lystigt og soder alt til, men pyt med det.
1. december er glög og julefrokost tid. Mmmmums.
1.december er ensbetydende med stress for nogle mennesker, men ikke her på matriklen.
1. december, nu er der kun 23 dage til selve dagen.
1. december er dagen hvor jeg sidder og nyder at solen skinner, himlen er blå og det er næsten til at være udendørs uden at få næsen frosset af.
1.december, jeg vil ønske dig en god dag og en forhåbenlig stressfri måned.