lørdag den 30. marts 2013

Hæklerier til gavn for de små


Min svigerinde er super god til at hækle og jeg var så heldig at der tilfaldt mig 2 stk. hæklede ugler da hun og familien var her på besøg.


Det var ikke kun ugler hun havde gang i. Der blev også hæklet til en barselsgave. En  lille sprutte i blå og grønne farver.

Sådan en sprutte må da bringe glæde frem. Hun fortalte, at der blev hæklet mange til neonatal afsnittet på Svendborg sygehus, da blæksprutterne har en positiv effekt på de små nyfødte børn.  Dejligt.

tirsdag den 26. marts 2013

Hygge går hånd i hånd med .........


Der bages, gøres rent, handles ind og hygges her på matriklen. Der er dømt ferie, i hele 11 dage, og alt foregår i et langsommere tempo end i hverdagen.

 I morgen kommer der længe ventede gæster fra de fjernere egne af landet og vi glæder os. Godt nok skal vi lige have en arbejdsdag overstået i mors gamle hus, men det er jo ikke ensbetydende med at det ikke også kan foregå i et langsomt og hyggeligt tempo.

Mor er i gang med at koge suppe, til aftensmaden, og det bliver dejligt at sidde sammen med mine søskende og hygge, som i de gode gamle dage da min far levede. Glæder mig altså bare.

Er påsken den nye jul?


For mange år siden tog jeg min første uddannelse som butiksassistent, og dengang var påsken den højtid der gav økonomisk baghjul til julen. Der blev solgt mange snaps, æg, sild og lammekøller og købmanden gned sig i sine små hænder.
I dag, år 2013 er der vist ikke ændret meget ved det. Måske med en undtagelse. Pynt og tilbehør er blevet så hot. Butikkerne bugner af gule/orange kyllinger, små fine lodne får og de store design mærker som Rosendahl og Den kongelige porcelænsbutik kommer med nye påfund til at hænge på grenene.

Jeg er da også selv hoppet med på bølgen. Har lige pyntet et par grene fra haven med lidt kyllinger og æg i de påskerigtige farver.
Og så er det jeg spørger mig selv. Er påsken ved at udkonkurrere julen?

tirsdag den 19. marts 2013

Lille og sjov




Der er blevet brugt en hel weekend til at flytte min mor. Nu er hun ganske tæt på mig, lige ovre på den anden side af vores vej. Det har været en drøj omgang. Mange kasser er flyttet fra et sted til et andet. Et helt liv er pakket ned og ud igen. Nu er hun på plads og tilfreds.

Mens vi gik og pakkede faldt jeg over flere fine sager, som kommer fra min kreative mormor.
Her er en af de ting jeg fandt. Et lille etui til engangs lommetørklæder. Så fint hæklet. Jeg kunne godt finde på at lave et selv. Mon ikke det kan lade sig gøre?
Måske jeg skal konsultere svigermor først og få et par tips.



 Dette fine syværk fandt jeg også. Rullet sirligt ind i papir lå det bare og ventede på at en eller anden kom forbi og havde en plan med det.
Mon ikke der kan blive en fin taske eller en tehætte ud af det?  Det vil da være synd at sådan et arbejde skal gå til spilde. Jeg er sikker på at min mormor har brugt meget lang tid på at sy det.

onsdag den 13. marts 2013

Heldags eller helhedsskole

Meningerne er delt og bølgerne går højt engang i mellem på min skole og i dussen. Er vi i gang med at udvande dussen og implementere skole af bagdøren?
Er der stadig brug for pædagogerne i fremtiden eller må vi se os om efter andre muligheder for at udøve vores erhverv.
Jeg er slet ikke i tvivl om at lige om lidt sker der nogle omvæltninger, som kommer til at influere på min dagligdag. Jeg har gjort op med mig selv at jeg er klar til de udfordringer det nye må byde mig.

I den dus hvor jeg arbejder er vi allerede godt i gang med at tænke tanker om hvordan vi skal strukturere dagen for børnene, og jeg er sikker på at vi nok skal komme frem til en løsning der bliver super god og optimal for vores børn.

Jeg ser det ikke som et minus, at vi kommer mere på banen i forhold til skoledelen, og som pædagog har jeg meget at byde ind med i forhold til det sociale og trivselen  for børnene.

Vi pædagoger er allerede i dag med i skoledele, som en del af teamet og vi har også selvstændigt varetaget o-lektioner i flere år.

Lige nu er det meget spændende at følge med i KL og lærernes kamp. Det er en gyser og ingen ved om det ender med loke out. Det vil jo få stor indflydelse på hvordan strukturen vil blive i den nye helhedsskole.

Jeg er så klar




Nu venter jeg bare på at vejrmeldingen går i retningen af sol og varme. Egentligt har jeg gjort det et stykke tid, men det lader vente på sig det forår.
Jeg har købt de første dalier, som skal i jorden, og haveredskaberne er klar til brug. Kom nu forår.

Nyt må der til


Jeg havde den skønneste shoppetur i weekenden. Ældstebarnet var hjemme på weekend og ville gerne være min ledsager til Staden. Så vi drog afsted for at bruge dankortet flittigt. Og hjem kom vi da også med et par småting og sådan.
Jeg vidste, inden vi tog afsted, at jeg gerne ville i Kunst og Klær i Nørregade for at købe en ny pung.  De har de mest lækre lædervarer i den butik og jeg endte, efter flere overvejelser af farver, da også med at købe 2 stk. Og de var lige netop den dag sat ned til næsten ingen penge. Super dejligt.

fredag den 8. marts 2013

Dejlige blogland

Og med det mener jeg, at mit univers er blevet meget udvidet siden jeg begyndte at blogge. Der er så mange søde mennesker her i blogland og så mange fine blogge rundt omkring.
De har hver deres egen signatur. Måske er man dygtig til at male, og så er det det man bruger sin blog til at fremvise.
Måske er man en strikkeentusiast og viser hvad man formår med sine strikkepinde, eller måske er man sådan lidt allround og blogger om lidt af hvert.

Jeg er nok mest i den sidste kategori.

Hvor vil jeg lige hen med dette indlæg. Jo, jeg har for et stykke tid siden spurgt på bloggen om der var nogen, som kunne hjælpe mig med en jakke, som jeg er i gang med at sy.

Og her er det så at blogland er så vidunderlig. Der kom svar og det var fra Mette, som har blogggen Trillemus. Hun er super dygtig til at sy og det ved jeg fordi jeg tidligere har været så heldig at få fingrene i noget hun har lavet. Og jeg har fulgt med på hendes blog hvor hun viser fine sager.
Nu håber jeg at vi sammen kan finde ud af at få jakken færdig.

søndag den 3. marts 2013

relationer og netværk

 
 
 
 

 
Sammen med 2 af mine veninder har vi taget initiativ til at lave en netværksgruppe. Vi har her i weekenden fået sat en indbydelse sammen og har netop delt ud til søde kvinder i vores omgangskredse. Jeg er meget spændt på at se, hvor mange der har samme lyst til at skabe nye relationer og netværke sammen med os.
 Vores vision er, at skabe et fællesskab sammen med andre kvinder der kommer fra vidt forskellige steder i arbejdslivet, men som også har lyst til at dyrke gode relationer og udveksle erfaringer sammen.
Det kan godt give lidt kriller i maven at søsætte, men jeg tror på, at det nok skal lykkes og blive godt.
 
 

 

lørdag den 2. marts 2013

HJÆLP



Jeg har vist vovet mig ud på dybere vand end jeg kan bunde.

Mit jakke sy projekt er gået i stå, da jeg simpelhen ikke kan tyde sy vejledningen på kraven. Måske skal jeg prøve mig frem efter hvordan jeg selv tror den skal syes, eller er der mon en blogger der ved hvordan sådan en krave skal syes på. Jakken er fra Alt om Håndarbejde januar 2013 og nr. 121 i bladet. 

Der er hele 2 krave som skal syet på jakken, men det er ikke til at se på sy vejledningen hvordan den sidste skal syes på den første. Jeg er ellers meget glad for jakken. Den har været spændende at sy og der er mange fine detaljer på.

Er du til RAW FOOD?


Er du, lige som jeg, nysgerrig efter at prøve andre måde at tilberede mad på så er raw food  jo ind lige nu.
 Jeg har en sød tand. Hvem har ikke det. Elsker lækre kager og det er nok derfor  jeg faldet over disse skønne kugler.

Opskriften er lige til og du kan jo altid modificere efter egen smag.

200 g mandler
2spsk god cacao
10 friske dadler uden sten
appelsinsaft til at samle dejen
kokos til at rulle kuglerne i

Jeg brugte en blender da jeg ikke ejer en foodprocessor. Det kan godt lade sig gøre.
Skal de smage lidt hen af romkugler så kom lidt rom i.
Der bliver ca 20 styk. af en portion, men du bestemme selv hvor store du ønsker dem.
Velbekomme