fredag den 23. september 2011

Time to say goodbye

Der bliver længere og længere mellem mine indlæg her på bloggen. Det tager jeg nu konsekvensen af og lukker ned. Måske bliver det for altid, måske bliver det kun for en stund. Jeg siger tak til jer der har kigget med. Det har været hyggeligt.
Jeg vil stadig kigge forbi alle i andres blogge. Den kan jeg slet ikke undvære.
Så for ,måske sidste gang, god weekend til jer alle.

søndag den 18. september 2011

Før fødselsdag gave


Jeg har ikke fødselsdag endnu, faktisk er der hele 2 måneder, og lidt mere til, at jeg kan holde fødselsdag.
Ikke desto mindre fik jeg fået en dejlig gave i fredags.
Min nabo og søde veninde havde på en tur til Staden set noget, som hun vidste var lige mig. Og sørme om ikke hun købte den og gav mig den som før fødselsdaggave. Heldige mig, altså.
Nu står den i min sofa og venter på at få selskab af en par nye puder, som jeg har tænkt mig selv at sy.

lørdag den 17. september 2011

Miki


Så er vores lille nye familiemedlem kommet, og Jonas og Miki er allerede gode venner, og i gang med at bryde de regler vi havde lavet, om ikke at have hund i sofaen. Nå, men jeg bærer lige over et øjeblik blot for at få et godt billede af dem sammen.
Miki er allerede faldet godt til her på matriklen. Måske skyldes det at vi har besøgt ham før vi fik ham hjem. Nu skal vi bare lige lære ham, at han skal sove lidt mere end 2½ time om natten. Godt at det er Steen der har barsel, i første dage, så jeg bare kan vende mig om og sove videre.

fredag den 16. september 2011

Haven og valg


Sikke da en dejlig dag at vågne op til. Solen skinner og ingen blæst.
Haven står så fint i sin efterårs pragt og jeg er igang med at gøre den klar til næste forår.


 Jeg sad og så valg til sent i nat og syntes resultatet blev en kende mudret.
Det gik ikke helt som forventet, men jeg hæfter mig ved Helle Thornings udtalelse om at Social demokratiet vil favne alle danskere. Høj som lav, fattig som rig. Det kunne være dejligt med et parti, som ikke kun arbejder for enten de rige eller de mindre rige. Men som arbejder på at få de bedste muligheder for alle danskere. Det kunne så i fremtiden betyde at det kun vil være nødvendigt med et parti, som så det som dets fornemste opgave at gøre alle glade og tilfredse. Dejlig fremtidsdrøm.

torsdag den 15. september 2011

nu er det snart


Vi er vist ved at være helt klar til at modtage vores lille nye familiemedlem. Der er handlet og indrettet sådan at hjemmet er hundeklar. De sidste indkøb klares i dag og i morgen sætttes kursen mod Hjørring for sidste gang. Alle glæder sig bare så meget.

Jonas har endda ofret et af sine tøjdyr så Miki ikke kommer til at føle sig helt alene i kurven.

Blomsterflor


Min nabo kom i går aftes med den største buket sommerasters til mig. Nøj hvor er det altså flot.
Den står i den vase, som jeg købte på sensommermarkedet i Huset i Hasserisgade.  Måske er vasen lidt for lille til så stor en buket, men pyt, flot ser den nu ud på mit sofabord.

mandag den 12. september 2011



Efteråret er kommet, om vi vil det eller ej. Det regner,blæser og er blevet noget køligere end en dejlig sommerdag.
I morges, da jeg skulle på arbejde, var det så mørkt at jeg måtte have cyklelygterne tændte. Jeg kan mærke at mit humør bliver præget af at vi igen er nået til den tid på året hvor den mørke tid bliver længere end den lyse. Det er utroligt så meget lyset betyder for ens humør. Godt jeg ikke bor på Grønland hvor lyset helt forsvinder i et halvt år.

søndag den 11. september 2011

5 dage endnu

Nu er der kun 5 dage til vi får Miki hjem. Vi glæder os alle, og syntes tiden er lang. I dag var vi på besøg for sidste gang hos den familie, som vi købte hunden af. Næste gang vi kommer er det for at hente Miki. Det bliver så dejligt.

Billeder


Så er de første to billeder færdige. De skal hænge i min stue.

 Måske er de lidt " farvede" af at vi snart får vores lille hund. Ihvertifald syntes jeg da at de to sorte farveklatter meget ligner en hund. Hvad syntes du?

mandag den 5. september 2011

en weekend i de kreatives tegn

Lige fra fredag til og med søndag har jeg været omgivet af smukke, lækre, overraskende, spændende, skøre, finurlige og ganske betagende kreative syslerier. Jeg har været til Kulturnat, Aalborg i rødt og til sensommer marked på Vildmosegård. Det har været en vildt spændende oplevelse, og ganske koncentreret, at opleve så meget kreativitet på bare en weekend. Nu sidder jeg så tilbage med masser af indtryk, som snart skal blive til udtryk i mit værksted.
Jeg glæder mig til at komme i gang.

torsdag den 1. september 2011

børnehave politik

Jeg gør virkeligt et forsøg på at finde ud af den politiske dagsorden.
-Det gør jeg altså.

Sætter mig godt til rette foran tv'et når der kommer et debat program, hvor det skal forestille at vores folkevalgte politikkere debatterer hvordan vores lands økonomi hænger sammen. Og om hvordan fremtiden vil komme til at se ud, når enten rød eller blå blok kommer til magten.

Puha, det er altså ikke for sarte sjæle siger jeg dig bare. Jeg er pædagog, og har været både i børnehave og dus, og det er næsten, som at sidde og se børnehavebørns hverdag. Retorikken er den samme." Min far er stærkere end din far" =  "økonomien går af helvede til når i kommer til magten". Og sådan fortsætter det i ganske lang tid.

- Jeg har jo forstået at økonomien er af helvede til. Dagligdagen i min dus er et udslag af denne regerings økonomiske politik. Mindre og mindre tid til børnene, og et personale der går ned med stress på grund af arbejdsmiljøet. Det er ikke for sarte sjæle siger jeg dig bare.

Det jeg gerne vil have ud af, at have holde ud i en time eller mere, er at jeg får et klart billede af hvor de politiske partier vil hen, når de har fået den store og meget ansvarsfulde opgave det er at lede vores dejlige land. Men det budskab fortaber sig i børnehave politikken.