søndag den 21. februar 2010

Da far var dreng


Ja, jeg tror sørme at vi er ved at være ude i det, som min far kaldte "en rigtig vinter". Da far var dreng var der så meget sne at de ikke kunne komme ud af døren og nogle gange lå sneen så højt, som til tagrenderne. Det var i hvertifald sådan han huskede sin barndomsvinter og gerne genfortalte når vi snakkede om hvor koldt og træls der var om vinteren.


Nu sidder jeg så her og oplever selv en vinter med enorme snemasser og jeg har sandelig tænkt mig at gøre ham kunsten efter, hvis jeg skulle være så heldig at få børnebørn en dag. Heldigvis har jeg, modsat ham, billeder der viser de massive mængder af sne vi har fået. Måske vil jeg pynte og overdrive senariet lidt. Det gør jo kun historien bedre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar