Efter jeg kom hjem fra arbejde i dag ringede det på døren. Udenfor stod der en dame med en stor buket blomster. Min første tanke var, at de da var til Line, måske havde Rasmus flottet sig for at imponere hende. Damen sagde dog at de var til mig. Det undrede jeg mig meget over. Jeg blev nærmest helt rød om ørerne da jeg tænkte, at jeg måske havde fået en hemmelig beundrer ( hvor selvglad kan man blive). Da jeg havde fået pakket blomsterne ud og fået læst kortet måtte jeg næsten knibe en tåre. Den smukke buket var fra en beundrer, nemlig min mand. Det var vores bryllupsdag og det havde jeg helt glemt. Hvor pinligt var det lige?
Kan du skamme dig ;)
SvarSletTillykke med bryllupsdagen :)
Hej Pia
SvarSletJeg vil også sige til lykke - jeg havde da også glemt det. Det går skidt med hukommelsen, den alz altså.
Knus Betina
Ja vi bliver jo ikke yngre og hukommelsen kan rumme mindre og mindre. :o)
SvarSletTak til jer begge, jeg havde en hyggelig dag. Steen er jo i Canada så jeg måtte hygge med mig selv. :o)
ja du skulle skamme dig, hvem der bare havde sådanne en mand:-)
SvarSletHilsen søs
Ja, jeg sætter sandelig også pris på ham. Måske skulle jeg lige gøre et eller andet godt for ham når han vender hjem til Danmark på fredag :o)
SvarSletEt varmt bad og en kop kaffe f.eks