Tung om hjertet

Det er hvad jeg føler mig lige nu.

Jeg  var til tøsetræf i går aftes og det kunne have været så hyggeligt hvis ikke det var fordi der manglede to.
Begge piger har kræft, men hvor den ene er i bedring med sin brystkræft ser det ganske anderledes ud for den anden. Det gør mig så ked af det, da vi har kendt hinanden i ca. 38 år, været tætte veninder, arbejdskollegaer og fulgt med i hinandens liv både når det gik godt, men også når det har været svært.
Og svært har det været gennem de sidste 4 år hvor vi begge mistede henholdsvis en mor og en far og en svigerforælder hver især.

Hun fik konstateret modersmærkekræft sidste år, i næsen, og var igennem en meget lang operation og mange strålebehandlinger bagefter. Nu har det spredt sig til bugspytkirtlen og det er bestemt ikke godt.
Der er ingen mulighed for operation, kun forsøg med anden behandlingsform.
Og 2 drenge har hun. Næsten på alder med min Jonas. Det er så fortvivlende. Og det er det mareridt senarie jeg selv frygter allermest. At skulle forlade sit barn i en alt for tidlig alder. Det gør mig så tung om hjertet.

Jeg beder til at der må kunne findes en løsning et eller andet sted så dette mareridt kan få en lykkelig udgang. Jeg har da hørt om mirakler og jeg ønsker af alt mit hjerte at det må ske lige her i dette tilfælde.