Jeg må altså snart til at indse, at jeg ikke er 15 frisk og frejdig længere. Snarer 45, skadet og tung i kroppen. Bare jeg dog havde husket på det i går da jeg absolut skulle spille rundbold med 2. Klasse.
Nu sidder jeg så her i sofaen med ispose på knæ, og smertestillende inden for rækkevidde. Hvornår lærer jeg, at jeg ikke kan det jeg kunne engang?
Hov hov. Du kan det samme som da du var 15; du er bare 3 x så lang tid om at restituere :o) God bedring
SvarSletEj altså...sikke noget møg. God bedring med knæet.
SvarSletKh Mette
Det lærer man nok aldrig .-)
SvarSletGod bedring
Tak alle tre :0) jeg kommer stærkt tilbage
SvarSletÅhh din stakkel - i det øjeblik levede du bare i nuet - og skønt var det garanteret.. lige til... Øv osse.. kender det - er i samme båd:0)
SvarSletGod bedring..
KH iben
Åh, hvor er det dejligt med lidt ønk :O) Jeg har det allerede meget bedre.
SvarSletHvad skal vi dog gøre Iben. Måske lære at kende grænsen for vores formåen, men altså livet bliver sgu så kedeligt, hvis vi ikke kan lave andet end, at sidder og kigge på.
God fredag til dig.