søndag den 27. februar 2011

Søndagshygge i værkstedet

lave blomster til fad

klippe ud til små forårsblomster

små hemmeligheder, endnu.


Bitte små fødselsdagsflag


klargøring af billeder


lørdag den 26. februar 2011

Værtindegave

Jeg er et fjols til at huske på, at give en værtindegave når vi er inviteret i byen. I dag kom jeg heldigvis til at tænke på det inden vi skulle ud af døren, så jeg har været været omkring blomsterhandleren og hentet en sukkulent, da jeg ved det falder i hendes smag, og stylet den op med noget af det sidst nye glas fra mit værksted. Nu håber jeg bare at hun bliver glad for den.

Så gjorde hun det igen

Denne gang var det en lækker chokolademousse. Hold da op hvor den smagte godt. Nu er jeg jo ikke alene mere så den undskyldning dur ikke, nej. Men så var det fordi hun var kommet til at lave alt for meget. Hmm. Det skal hun ikke høre for. Vi nød den lækre dessert.
Tak igen Helle fordi du tænkte på os.

fredag den 25. februar 2011

Vinterferie

Ugen er snart ved enden og det samme er vinterferien. I dag har vi været i Nordkraft på besøg hos DGI. Jonas og hans bedste ven Mathias har tumlet rundt i flere timer og hygget sig. Det er dejligt at se de to bevæge sig og bruge deres kroppe istedet for at sidde og spille dagen lang.

Så kom han hjem

Tirsdag var jeg ude på flyvstationen og hente Steen hjem. 5 lange uger var han væk denne gang. Lige om lidt skal han afsted igen, denne gang dog kun i 5 dage. Jordan, Dubai, Afghanistan og Cypern. Jo den mand han får set noget af verden.

mandag den 21. februar 2011

Her er den så

Min Give away gave fra Karina. Den har allerede været ude og blive luftet og beundret.
Jeg kan da godt blive helt afhængig af den slags tasker. Mon Karina sælger dem ?

Danmarks bedste næsten nabo

Det må Helle være. Sød og betænksom, med et overskud i særklasse.
Et af beviserne er her.


Jeg sad og zappede på tv'et i går aftes da det pludselig ringede på døren. Udenfor stod Helle og hendes datter Emma. De havde taget en, siger jeg dig, ganske lækker kage med til mig. "Det er så synd at du er alene" mente de, så jeg skulle da lige have en kage at trøste mig med.
 -ja, lige pludselig der i døren syntes jeg også, at det var rigtig synd for mig at være alene så jeg tog gladeligt imod kagen. MUMS, den var god.
Det er da vist godt at Steen vender hjem i morgen, så jeg ikke skal være alene mere.

søndag den 20. februar 2011

lørdag den 19. februar 2011

Værkstedshygge

Jeg har haft god tid i dag til at være lidt kreativ i værkstedet. Der er kommet forår i glasset. Farverne er så dejlige at arbejde med.


Selv Cirkeline og mumietrolden synes at strutte af forårs længsler.

Jeg har også et bestillingsarbejde, som jeg gerne vil gøre rigtig godt. Mon det er sådan hun tænker sig et kærligt minde?


Eller sådan,


Disse billeder er råmateriale, og ikke færdige endnu
 måske er det noget helt andet hun tænker på, men jeg glæder mig til at vi sammen finder det rette udtryk i billedet.

Her er mit værkstedsskilt. Der kommer tekst på og måske lidt mere krimskrams.

Kulden bider sig fast

Det er igen blevet noget nær isvinter. Det er så koldt at jeg er begyndt at overveje, om ikke jeg skal investere i en af Thea's flotte hatte.

Den her måske

             Eller den her.

                                                                                                        




At nyder livet

Jeg sidder her og nyder. -Nyder liver, den dejlige morgenmad, min morgen Lattè, den klassiske musik der strømmer ud af radioen og solen der skinner gennem næsten ny pudsede vinduer.
Jeg er alene hjemme. Steen kommer først fra Afghanistan på tirsdag og Jonas og Line er taget på ferie.
I dag vil jeg bruge tiden i værkstedet og og få noget fra hånden, helt uden afbrydelser.

onsdag den 16. februar 2011

Trængsel i foderhuset

Vinteren er kommet stærkt tilbage og det har betydet at fuglene har svært ved at finde mad. I vores lille foder hus er der ganske meget trængsel for at komme til maden. Jonas passer utrættelig foderhuset, og tager gerne billeder af alle fuglene. Her er et lille udvalg af billeder taget i formiddag gennem et snedækket vindue.

Efterlysning!

Har du, eller kender nu nogen, som ligger inde med smykkedisplays. Til halskæder, fingerringe eller til armbånd. Smykkebakker til at have smykkerne udstillet i. Jeg vil gerne købe sådan nogle. Mangler dem til at lave pæne udstillinger med mine glas smykker.

Valentines day

Jeg har da helt glem at fortælle at jeg modtog en smuk buket på Valentines day, mandag. Min søde mand har tænkt på mig derned i Afghanistan. Tak for det, Steen.

tirsdag den 15. februar 2011

En hjemmedag

Jonas er gået hen og blevet syg. I går, da jeg hentede ham til badminton, klagede kan over ondt i halsen og i løbet af natten er det blevet værre og han har allerede 38.5 i feber. Vi må nok en tur omkring lægen i dag.
God arbejdsdag til dig der skal det i dag.

mandag den 14. februar 2011

Tror du på et liv efter døden?

Det har jeg altid troet på at der er. Jeg har haft utallige diskussioner med min far angående det emne. Vi var ikke enige. Min far var et meget praktisk og nøgtern menneske. Kan det ikke ses eller måles, eksisterer det ikke.
I aftes så jeg et program på DR 2, sjæl og videnskab, der handlede om at vende tilbage til livet efter en nærdød oplevelse. Det satte tanker i gang hos mig og jeg ville ønske at min far sad ved min side så vi kunne få endnu en god diskussion om emnet.
Egentligt gik jeg videre i mine tanker, og tænkte på at han nu selv har fået vished, og at han sikkert er et sted hvor han ville ønske, at han kunne sidde sammen med mig og endelig give mig ret i, at der er et andet og bedre liv efter dette jordiske liv.
Den aften han døde viskede jeg ham i øret at han skulle give mig et tegn på at han var kommet på den anden side, når det kunne lade sig gøre. Jeg er ganske sikker på, at han hørte det og jeg tror også at han allerede har gjort det.
Hvad tror du på?

søndag den 13. februar 2011

Gourmet middagen fra i aftes






 Forret  Løgringe på bund af rucola salat
Hovedret  Kylling med rodfrugter
Dessert  Chokolade mousse
Kaffe og fastelavnsboller 

lørdag den 12. februar 2011

HURRA -jeg har vundet


Jeg har vundet min første give away. Nøjh hvor blev jeg glad. Den er vundet hos unikarina. Tag et kig derover hvis du er nysgerrig efter at se hendes lækre og meget kreative blog.
Tak til Karina for lån af billeder.

mega shopping

Jeg trænger til forår og forandring og det skal jeg da lige love for at jeg har fået i dag.
Vejret har jeg ikke indvirkning på, men jeg kom da godt nok lige til at mega shoppe hos min lokale brugskunst butik i dag. Og jeg giver det gode vejret skylden for min trang til forandringen. Se lige hvad jeg kom hjem med.

Og sådan kom de til rette i mit hjem

JA -endelig kom den

Dette må da været årets første rigtige forårs dag. Solen har skinnet fra en skyfri himmel hele dagen og det har bevirket at mit energi niveau er højt. Med hjælp fra de hjælpsomme børn, selv ham med slemme tømmermænd, har vi fået sat skik på huset.


 Alt skinner og der dufter, som en ajax tornado har været på gennemrejser.
Jeg har fået pudset mine vinduer og vi har inviteret bedste til 3 retters menu i aften. Sikke en dejlig dag.

torsdag den 10. februar 2011

Bagværk må der til


Jeg havede taget lidt tidligere fri i dag, for at nå at sige farvel til min mor. Da hun så var taget med søster hjem havde jeg tid til overs, som jeg brugte på lidt bagværk. Det er nu så dejligt med hjemmebagt brød.
Det blev til grove pitabrød og sprøde boller. Der foruden bunde til aftens pizzaer.

En himmelsk mundfuld

Det var lige hvad aftensmaden bød på i aften. Lækker kartoffelpizza med frisk rucola salat på toppen.
MUMS
De pizzaer der er øverst i billedet er Jonas's. Han ynder ikke hverken rucola eller rød peber.

Som tiden dog flyver

En lille opsummering af de sidste mange dage.
Super sjov tur til Herning. Blev jeg klogere, måske lidt.
Antal besøg her på matriklen. 1, og hun er her stadig.
Antal p-møder afholdt siden sidst. 2.
Antal nøgleringe lavet. 3.

Der har været en smule hektisk her på matriklen de sidste mange dage. Jeg har besøg af min mor og hendes lille søde hund. Vi har hygget, selv om jeg også har skulle passe job, barn og hus. I dag tager hun hjem til sig selv igen, men om en uge kommer vi, det vil sige Jonas på ferie hos hende. Og han glæder sig rigtig meget. Tæller dagene, gør han.
Jeg glæder mig også til at han tager på ferie. Så har jeg kun mig selv at tænke på og der er allerede nu lagt an til cafebesøg, shopping og andet tøsegodt.

torsdag den 3. februar 2011

Forberedelser

Jeg er gået i gang med at pakke en taske. I morgen drager jeg på weekendophold med min arbejdsplads. Vi skal sammen med lærerne have en pædagogisk weekend med indlagt social hygge. I år skal vi til  Herning på en privat skole der hedder Bifrost. Det bliver spændende, at se og høre om deres måde at køre skole på, og om vi kan tage noget af det med hjem og praktisere det på vores skole.

onsdag den 2. februar 2011

Dyb frustration

Det er hvad jeg mærker lige i øjeblikket. Der er noget i mit arbejdsliv, som ikke fungerer og det giver mig mavepine og tapper mig for energi.
Det der giver den dybe frustration e,r at jeg ikke kan gøre noget ved det. Det er overordnet og bliver trukket ned over mit hoved uden at jeg kan sige fra. Jeg bryder mig ikke om at være i denne situation og jeg ved også at den kommer igen og igen.  Nogen anden løsning end at finde sig i det eller at sige mit job op kan jeg ikke se som tingene er i øjeblikket. Jeg må i tænkeboks.

En klar tendens

Jeg har været på bogudsalg, og det er ikke de store tunge romaner jeg går efter, ej heller er det biografier eller faglitteratur. Nej, jeg må nok erkende at jeg lader mig forføre af smukke bøger og glitrende omslag.