onsdag den 29. februar 2012

Sendt til tælling

Det er hvad jeg er lige nu. Ligger med svigermors varmepude på sofaen og har ondt i ryggen.
Jeg blev nødt til at forlade min arbejdsplads i går og gå hjem med store smerter. Øv øv.
Nu tager jeg det ganske roligt, ser lidt tv, følger med på de mange blogge,  og håber at være oppe på dupperne igen i morgen.

mandag den 27. februar 2012

Hvor heldig kan man være

Meget hvis du spørger mig. Jeg har lige hentet dette hos Trillemus, alias Mette. Vi legede bytte bytte købmand. Og jeg byttede en glasblomst + en svamp for et lækkert penalhus og en mobil holder.

De er begge to så fint lavede. Og sikke farver. Lige mig.
Og detaljer. Så smukt. Jeg ville ønske, at jeg kunne sy noget så flot.

Stjernedrys


Jeg er gået i gang med at filte stjerner. Har tænkt at de skal bruges til mit "lille" sjal.
Hvis jeg altså får det gjort færdig. Mærkligt som lysten  forsvandt da jeg fandt ud af at det ikke blev, som jeg troede det ville blive.

søndag den 26. februar 2012

Det er en ommer


-Jeg kunne måske godt have set det noget før. Altså hvis jeg bare havde været en erfaren strikker. Hvilket jeg jo ikke er.
Men altså. Sjalet er nu færdigt og passer en pige på ca 8 år. Eller måske kan jeg strække det lidt så jeg kan bruge det til halstørklæde. Hmm.
Altså er det en ommer, men jeg ved allerede hvor det næste garn skal købes. Nemlig hos Garnudsalget, som jeg har set mange af bloggerne gøre.
-Og denne gang må jeg hellere slå et par masker mere op.

torsdag den 23. februar 2012

Kreadag med børnene




Endelig fik jeg klemt lidt mor tid ind i min søn og bedstevennen.
Vi er gået i gang med at nåle filte. Det  er ganske fornøjeligt og jeg kan ind imellem nå at strikke en pind på mit sjal.

onsdag den 22. februar 2012

Hvordan føles det indeni


Jeg kan kun tale for mig selv, men lige i øjeblikket har jeg det, som om der findes tusinder af millioner af disse små pink smiley i mine blodårer. Det føles ganske rart at være mentalt ovenpå i krop og sjæl.

tirsdag den 21. februar 2012

Mentalt overskud


Jeg tror sørme at jeg har fået mentalt overskud på kontoen.

I dag har jeg købt garn. Kunne slet ikke stå for det sjal, som min søde nabo har strikket. Jeg måtte bare selv i gang med pindene.
Og opskriften er så lige til for sådan en som mig, der ikke er noget ørn eller har overskud til at sætte sig ind i en opskrift.

180 masker slås op på pind 6½ . Der strikkes retmasker og tages en maske ind på hver pind til man ender i en spids. Derefter skal jeg i gang med hæklepinden kanten rundt. Nemt ikke.

mandag den 20. februar 2012

Feriedage


Jeg tog lige turen til Staden i formiddags for at proviantere i den skønne "gør det selv" butik. Og jeg kom hjem med en hel pose fuld at godter til at hygge med i løbet af ferien.

Jeg har tænkt at min søs skal lære mig at nålefilte. Han har allerede prøvet det på skolen.
Måske skal vi også lige få lavet den der sætterkasse færdig. Der er købt mere printet papir til rummene.

Og piberensere kan helt sikkert også blive til sjov. Mon ikke vi får tiden til at gå?

Gæt en kage



Det er ferie og vi har uendelig tid til rådighed. Dagene ligger, som perler på snor, og venter på at vi skal fylde dem ud med gode ferieminder.
Jonas, bedstevennen Mathias og undertegnede har brugt noget at denne dejlige mandag på at lave romkugler. Mums de smagte godt. Der blev lavet så mange at vi sikkert har til hele ugen hvis vi vil.
Der findes ingen nemmere kage at lave en romkugler.

Igennem længere tid har jeg smidt kagerester i fryseren til en dag hvor vi syntes at tiden var inde til at lave kuglerne.
Min opskrift er
kagerester
jorbærmarmelade
romessens
et par skefulde cacao
Bland det hele godt i en røremaskine og tril dem derefter til kugler, som trilles i enten kokos eller krymmel.

søndag den 19. februar 2012

Ferien er startet

Min dejlige familie fra Langeland er lige taget hjem efter at have været på weekend her siden i fredags. Det har været et par dage med hygge og god mad. Larm og støj, mest fra de to hunde, som skulle lære hinanden at kende.
Nu er der helt roligt på matriklen. Jonas er taget til fastelavnsfest sammen med bedstevennen og jeg sidder her og nyder stilheden med en kop Latté.
Lige om lidt er det tid til at køre op nordpå sammen med svigerinden. Vi skal hente forsyninger til fryseren.

torsdag den 16. februar 2012

Torsdagshygge i dussen


Lige i øjeblikket er vi i gang med at sy puder. Børnene, især pigerne, er fuldstændig faldet for dråbepuderne, som en kollega og jeg lavede for sjovt.

Vi laver dem i forskellige størrelser og børnene vælger selv, af vores store stoflager, hvilket udseende puden skal have.

 Jeg har efterhånden lavet så mange af dem at jeg er begyndt at drømme om dem om natten.


Men hvor er det dejligt at se hvor meget børnene hygger sig med at lave dem. Jeg har allerede et nyt projekt i tankerne til dem. Håber det bliver lige så godt.

I god tid


Der er godt nok lidt tid til endnu, men gør det noget at være i god tid. Jeg faldt, i min søgen på nettet over disse smukke billeder fra Contry living.  Smukt ser det ud.

Påsken er en dejlig tid med skønne lange fridage. Lyset er vendt tilbage, og lige om hjørnet venter den bedste tid på året hvor træerne får den specielle grønne farve jeg elsker så meget.

tirsdag den 14. februar 2012

Valentine


Hvem siger at man kun kan have en Valentine? Ikke jeg.

Alle i, mine læsere, både i der giver jer til kende, men også i, som læser med her i anonymitet vil jeg gerne give et Valentine hjerte i dag. Det er så dejligt at vide, at det jeg skriver bliver læst af nogen ude i det ganske land.
God dag til jer alle.

mandag den 13. februar 2012

monster bogmærke


Jeg har været kreativ her i weekenden. Det blev til et bogmærke. Jeg læser jo så mange bøger at jeg har brug for et eller andet til at huske mig på hvor jeg nu er kommet til i bøgerne. Det blev så til dette lille monster.

torsdag den 9. februar 2012

Hvad sker der i værkstedet


Ja, de sidste par måneder ingenting, men jeg har et par småting i støbeskeen. Jeg vil ikke afsløre det helt endnu, men her er et lille kik på noget af det.



livsvigtig vand


Jeg forsøger at holde "vandhullet" fri for frost. Det er en umulig opgave, men de små fugle skal jo have noget at drikke for at kunne overleve vinterens strenge kulde. Så der gåes mange gange i løbet af dagen for at komme nyt vand i "hullet".


Det er atter en dejlig dag med høj sol og klar blå himmel. Jeg nyder, at det gør godt for både mit humør og mit sind. Godt nok er det pisse koldt derude, men solen nydes også fint fra mine vinduer, mens jeg sidder og blogger.
Nu er der heller ikke længe til at foråret kommer. Det venter lige om hjørnet og jeg glæder mig til at komme i haven og nusse rundt.

tirsdag den 7. februar 2012

Nye ideer til værkstedet

Jeg var på et mini kursus i at bruge en glas plansliber og en glassav i Huset i Hasserisgade i går eftermiddags.
Der er allerede nye ideer der pibler frem og jeg må af sted og afprøve nogle af dem.

Glassaven var dog ikke så lige til at bruge, da det kræver noget kun øvelse for at få det pænt, men jeg skal nok komme efter det.
Det eneste minus var, at den tusse man tegner op med forsvinder i vandet og så er det svært at save uden skabelon. Underviseren havde prøvet mange forskellige, men ingen var gode nok. Jeg må i gang med at eksperimenterer.

Det er koldt derude


Temperaturen sagde -18 grader her til morgen. Det er altså ikke for tøsedrenge.
Men flot er det jo når frosten har bidt sig fast. Den klareste blå himmel og sol. Den kan jeg lide.

torsdag den 2. februar 2012

Pædagogisk weekendophold


Det skal jeg på i morgen. Altså hvis vejret tillader det. Lige nu sner det da ganske meget udenfor mine vinduer.
Den årlige tur med alt personale fra skolen og dussen. Det skal, som sædvanligt, foregå på det dejlige Feriecenter Slettestrand,  så mon ikke der kan blive til en god gå tur til det skønne hav, som jeg kender så godt.

Vi skal selvfølgelig ikke bare nyde og slappe af. Vi bruger meget tid på at evaluere året der er gået, samarbejdet meller lærer og pædagoger, og planlægger næste skoleår.

Min kreative søn


Hvor mon de evner kommer fra?
Jonas har arbejdet med at filte i skolen og det er der komme disse søde orme ud af. Deruover har han kreeret en lille skål, måske til nøgler. Jeg er da så stolt af ham.

Gårdhunden


Ser sne for første gang i sit liv. He like.