søndag den 26. maj 2013

Morgenstund har guld i mund



Det er dagen derpå. Ikke dagen efter Karneval, ej heller dagen efter Mikkel Kesslers nederlag.

Nej, det jeg taler om her er dagen efter det skønneste blogtræf nr. 3 på Klitgården i Aalborg.  Lige nu sidder jeg og lader alle indtrykkene fra i går bundfælde sig i mit sind.

 For hold da op hvor er det skønt at mødes med så mange søde og kreative mennesker, der alle har det formål, at få en dejlig dag. Og jeg er så imponeret over den overflod af gaver der blev os givet af så mange forskellige firmaer.

Mit lille krea projekt fra i går ligger og venter på at få mange flere masker hæklet, og påsat en af de fine roser, som vi alle fik med hjem fra blogtræffet.
Det bliver lidt senere for nu vil jeg daffe ud i badet og gøre mig klar til at indtage denne dejlige søndag sammen med familien.
Jeg smækker flere billeder fra blogtræffet på senere i dag.

2 kommentarer: