En beslutning af de store

Den tog jeg for snart 3 uger siden. Nu skal det være og jeg bliver nødt til at gøre noget.
 Jeg har i snart 5-6 år døjet med store smerter i mine knæ. De er ved at vise tegn på slidgigt, og det kan jeg da godt forstå.

 Overvægt har været min følgesvend i snart 12 år, og det har aldrig været min meningen at det skulle været sådan. Men skift af job, bopæl og en graviditet satte sine spor. Mange kilo er der kommet til og det har været svært for mig at komme dem til livs.

 Et par gange har jeg haft til held at tabe 10 kg, men de vendte tilbage lige så snart jeg ikke var 100% opmærksom. Jeg følte, at min krop ikke ville af med den overvægt, og det gjorde mig deprimeret og ked af det. 

Lige meget hvad jeg foretog mig var min overvægt i fokus, syntes jeg og det bliver man ikke glad af.
Alle undersøgelser jeg læste og læser nu peger i retningen af at enten den ene eller den anden form for sygdom skyldes overvægt. Jeg bliver i følge alle undersøgelser ikke særlig gammel, og jeg skal da slet ikke begynde at lede efter nyt arbejde for det vil jeg ikke få på grund af overvægt.

Den sidste ydmygelse fandt sted på Frederikshavn sygehus hvor en sygeplejeske diskret stod med en folder i hånden, da jeg skulle gå efter at have været til undersøgelse for åreknuder. Hvor ydmyget skal jeg finde mig i at blive på grund af min overvægt?

Efter den omgang fik jeg tid hos en coach, som hjalp mig rigtig meget med at få fokus, og jeg besluttede at nu skulle det være. Ikke flere ydmygelser og ikke mere deprimeret.

Jeg har nu været til min første aftale hos en diætist og jeg er sikker på at med hendes hjælp skal jeg nok komme i mål denne gang og forblive der.