søndag den 4. august 2013

Sidste dag inden arbejdet kalder igen


Jeg har nydt hver en dag i min ferie. Uden undtagelse. Givet opmærksomhed til de små øjeblikke som vi tit glemmer i hverdagens trummerum.

Brugt tid på at ligge og kigge op i skyerne, som vi gjorde som børn, efter skyer som lignede et eller andet. Badet i havet og været på ferie i London.

Siddet og nydt havens frodighed af blomster og bær. Været i nuet så ofte som muligt, og fået læst skønne bøger om selvudvikling og coaching, som jeg om ganske kort tid starter en uddannelse i.

Jeg kan se tilbage på 3 skønne uger, med lige det jeg havde brug for en ferie til.

Nu ser jeg frem til at starte op på mit job, som har mange nye udfordringer i vente grundet den nye skolereform og mit nye erhverv som arbejdsmiljø rep.  og der foruden opstart af uddannelse som coach. Der bliver nok at se til hen over efteråret og vinteren.

2 kommentarer:

  1. Ferie kan vi nok ikke få for meget af - synes 3 uger er meget - men når de er overstået, så er de gået alt for hurtigt :-)

    SvarSlet
  2. JA, det har du ganske ret i Gitte. Ferier går altid alt for hurtigt.

    SvarSlet