tirsdag den 25. januar 2011

Tid til at gøre

Nu er ventetiden snart ved at være ovre. Min lokale glaspusher åbner igen den 3. februar og jeg vil stå der, som et søm. Knap 2 måneders ferie er godt nok lang tid at have lukket i.
Om ganske kort tid skal jeg have noget klar, som kan komme på Vildmosegården hvor jeg har fået en permanent montre til udstilling og salg af mine ting.
Det jeg skal have til salg må gerne være noget der har relation til naturen, og jeg har hen over julen gået og funderet over hvad det lige skulle være.


Nu har jeg bestemt mig til at lave små svampe i forskellige farver, træer, fisk og fugle.

Jeg har også gang i nogle smykker. Armbånd, ringe og halskæder, men de skal ikke med på Vildmosegården. Det er til sommermarked.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar