Ventetid er noget møg

Så gik den weekend, ja den fløj vel nærmest af sted på store vinger. Det har været en weekend  med op og nedtur. Lørdagen blev tilbragt hos mor med at hygge og sludre. Vi nåede også at få sat de fine keyhanger i produktion. Forlyder allerede, at der er lavet mange hundrede af de små led, der går til at lave keyhangers med. Dejligt.
Søndag fik jeg lokket Jonas med ud i det fine solskinsvejr. Vi var en tur i Staden, hvor vi gik rundt i et par timer. Ganske hyggeligt. Men søndag aften blev en knap så hyggelig aften. Steen ringede hjem og var ikke i helt godt humør. Han havde været til lægen og hun havde fundet en slags hudforandring på hans ryg, og det gjorde ham ganske utryg. Og selvfølgelig også mig. Vi er jo mange tusinde kilometer fra hinanden i øjeblikket. Det er ikke nemt at trøste og gøre ret meget med den afstand der er i mellem os.
I dag har jeg brugt på at få kontakt med egen læge, hudlæger og Steen. Det har taget tid og jeg skal ringe igen i morgen tidlig. Men jeg tror det løser sig. Nu må vi så bare vente på at han kommer hjem, og det er først om 22 dage. Det er godt nok lang tid.