lørdag den 17. marts 2012

Smertefulde dage i uvished


Siden torsdag hvor nyheden om det forsvundne norske C130 Hercules fly kom, har jeg følt mig lidt ved siden af mig selv.

Jeg har selv en mand der flyver,  med det danske forsvares, Hercules transport fly, og tanken om at det kunne være mig der sad og ventede på nyt på om han var i live, eller om det var en nødlanding er lige for.

Jeg ved, at Steen lige nu har det svært nede i Afghanistan, hvor han er udstationeret i øjeblikket, da han kendte både Ståle og Siw fra hans ture til Grønland og fra dagligdagen på flyvstation Aalborg hvor Ståle har været i nogle år.

Jeg føler virkelig med de familier der sidder og venter på nyt deroppe i Norge.
Håbet er ved at svinde, men jeg ved at besætningsmedlemmer på Transportflyene har den viden og uddannelse der skal til for at overlevet noget tid i barsk terræn.

Jeg krydser fingre for dem.

2 kommentarer:

  1. Uvisheden må virkelig være svær. Håber at der snart er nyt nordfra. Tanker til dig.

    Kh Mette

    SvarSlet
  2. Tak Mette
    Vores værste frygt blev desværre til virkelighed. Jeg håber bare at de ikke mærkede noget da det skete.
    Pia

    SvarSlet