lørdag den 13. februar 2010

Trafikanter

Jeg var i går ude for en grim grim oplevelse.
På grund af alt det sne, som ligger inde i Staden, er det nogen steder meget svært at finde en parkeringsplads. Steen og jeg skulle til 65 års fødselsdag og ville give fødselaren en smuk buket blomster. Men altså der var bare ikke noget sted at parkere bilen i Vejgård ved blomsterhandleren. Steen besluttede sig for at vi måtte holde med bilen lidt ude på vejen, dog sådan at bilerne stadig kunne komme forbi. Hold da op det skulle han da aldrig have gjort. Jeg blev siddende i bilen og modtog trusler, hovedrysten og onde blikke fra mange af de bilister og cyklister der kom forbi og jeg var simpelthen grædefærdig efter et kvarter. Da besluttede jeg mig for at flytte bilen. Jeg kørte rundt og rundt da der jo ikke var nogle steder at sætte bilen, indtil Steen kom ud fra blomsterhandleren.
Det der ryster mig er, at folk i den grad er fuldstændig ligeglad med at vise deres foragt, samt de trusler jeg modtog, de var ikke til at tage fejl af. Hvordan er vi mennesker dog blevet sådan?

2 kommentarer:

  1. ja folk er ikke rigtig klog, håber du har det godt. knus søster

    SvarSlet
  2. Jo tak, men er da stadig lidt rystet.

    SvarSlet