lørdag den 10. april 2010

10 April

I dag,  for 2 år siden, lige omkring denne tid på aftenen døde min far. Det er ikke til at forstå at der allerede er gået 2 år uden ham. Tiden flyver afsted.  Den aften han døde forkom det mig at tiden for altid ville stå stille. Der kunne ikke være noget efter.  Men der er sket så mange ting efter og jeg ville ønske at jeg kunne fortælle ham om det alt sammen. Jeg ved ,at det ville have glædet ham rigtig meget at min " evige ungkarl" bror endelig er kommet i havn med den pige, som vi alle er så glade for. Min far nåede kun at høre om hende. Det ved jeg han ville have været rigtig glad for. Min søster er optaget på Sosu uddannelsen. Det var også noget ,som jeg ved ville have gjort ham glad. Der er så mange ting, som han ikke nåede at få med og, som er noget som ville have glædet ham rigtig meget. Måske er han så heldig at han er i en eller anden form for verden hvor han kan se og høre os. Det håber og tror jeg.

3 kommentarer:

  1. Åh jeg kender disse dage, der minder os om vores kære, Pia. Ja,, jeg ville også gerne kunne fortælle min mor og min far, hvad der er sket, efter jeg mistede dem.

    God søndag til dig!

    SvarSlet
  2. Jeg håber sådan, at de sidder i deres himmel og følger med i hvad der sker.
    God søndag til dig også, Madame.

    SvarSlet
  3. Kære pia.Det du skriver er det smukkeste der til tider er skreven, det går lige til hjertet. Din Buller.

    SvarSlet