søndag den 23. oktober 2011

Min ynglings café

Billedet er desværre blevet lidt sløret

Jeg tror ikke jeg nogensinde finder en cafe, som den der ligger ganske tæt på min bopæl. Jeg har omtalt den før, men gør det gerne igen og igen. Indehaveren Susanne er en super sød kvinde, som kræser for sine kunder i en sådan grad at det er ren forkælelse at kommer forbi, og det gør jeg ganske tit, når hun har åbent.

Igår var vi lige et smut forbi, da Susanne har en hund der gerne vil være venner med Miki. Det er sjovt at se hvordan de to hunde kan pøle rundt på græsplænen ved cafeen. De hygger sig og Miki lærer at være en social hund. 


Selvfølgelig kommer vi da ikke bare forbi for at se hundene lege. Nej, vi skal da også lige have en kop latté når vi alligevel er der og en lille kage, måske.
Susanne bager en eminent chokolade brownie, men igår var det de nybagte kanelboller der vakte vores smag. Mums.

Jonas kommer mest for de store portioner nachos der serveres, med ekstra ost til herren, intet mindre.


Kommer du forbi Egense ved juletid så kig efter det blå skilt i vejkanten. Der er åbent fredag, lørdag og søndag i de 3 første uger af december.

1 kommentar:

  1. Dejligt med sådan et favoritsted Pia, og hundene ser også ud til at komme godt ud af det sammen.
    I kærlige tanker, god Mandag.

    SvarSlet