Jeg er opvokset ved Limfjordens vande og tæt på det store vesterhav. Vandet har i hele mit liv været nærværende, og jeg har ind i mellem en længsel efter det store frådende hav, gåturen i strandkanter, den rå vind der køler mine kinder ned og giver dem kulør.
I forgårs var familien på køretur i det nordlige jylland og vi besluttede at køre til Blokhus for at blive sust igennem. Det var så lækkert. Havet var i oprør, og vandets farven var nærmest grumset grå. Vi var mange på stranden den dag. Jeg var vist ikke den enenste med længsel efter frisk vind og sus om ørerne.
Jeg fandt disse smukke sten, som jeg syntes ligner hjerter. De skal ligge til pynt i min vindueskarm og minde mig om en dejlig dag ved stranden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar