fredag den 7. maj 2010

Jeg nyder


Så blev det igen fredag. Ugen, ugerne, månederne og årene flyver afsted. Især når jeg kigger på mit barn og ser, at han nu snart er 9 år gammel. Hvor blev den tid af? Lige i sidste uge lå han da i barnevognen, og sov så sødt.  Meget er sket siden han blev født, det ved jeg når jeg tænker tilbage, men forstår alligevel ikke helt hvor den tid dog blev af. Jeg har nydt at være mor. Og jeg nyder stadig at være mor, selvom han ikke har brug for mig så meget mere, til alle de praktiske ting, som følger med det at være en lille dreng. Nu er det bare så skønt at han kommer og får et kram når han trænger. Og at han spørger mig om ikke vi skal have en hyggestund sammen. Jeg ved, at lige pludselig er der gået 9 år mere, og så er han på vej ud i den store vide verden uden sin mor. Det er med at nyde ham alt det jeg kan, mens jeg kan.

2 kommentarer:

  1. Ja, det er altså ret vildt så hurtigt de unger de vokser... indimellem må tiden godt gå i stå :)

    SvarSlet
  2. Ja, det kunne være dejligt. Men ikke hvis de har kolik og deslige som helt små, vel. :o)
    Du har jo lige været igennem en slem periode med Harald. Det var vist godt, at tiden gik hurtigt.
    Men du har ret, tiden må godt gå i stå bare en gang i mellem så vi forældre når at nyde midt i alt det der hedder hverdag og stress.

    SvarSlet