søndag den 1. august 2010

London

Jeg sidder lige nu og er stadig træt efter i går. Vi kørte tidligt til London for at undgå alt for meget trafik. Det gik også meget godt og hvor er det skønt at vi har en gps med os. Det er altså en stor hjælp når vi skal finde vej i en storby som London. Det gik planmæssig og vi ankom ca. 9.00 til den indre by. Londonerne var endnu ikke helt parate til at stå op så der var ikke mange på gaden. Det kom der så en times tid senere.

Vi havde bestemt at det første vi skulle se var National History Museum. Det var mest for Jonas's skyld, men vi kunne da også trænge til lidt kultur.


Det blev en spændende oplevelse, og vi fik slet ikke set alt hvad museumet havde at byde på da vi jo også havde andre ting, som vi skulle nå at se.

London er en stor by med lange afstande til de forskellige seværdigheder, derfor tog vi en LondonTaxi til


Piccadilly Circus hvor vi skulle en tur i Waterstone, som er en boghandel ud over det sædvanlige. Den er i 5 etager, med bøger på de fire og en bar/restaurant på toppen. Line skulle købe en gave til kæresten og jeg ville ose. Bagefter var vi en tur i Fortnum & Mason. Der må jeg altid ind når jeg er i London. Deres afdeling af kager, slik og kaffe, the er uovertruffen. Man føler sig i himlen. Ikke at jeg købte noget, men bare det at være der. Luksus.
Nu var tiden så kommet til lidt mad som blev indtaget på piccadilly. Vi faldt et sted hvor man kunne få Pizza til en overkommelig pris.

Efter at være tanket op var det igen tid til at se på seværdigheder. Vi gik ned til Themsen hvor vi kunne se London Eye. Tower of London og  Big Ben. På vej der til var vi lige omkring Downing Street 10. Der var ikke nogen hjemme,desværre.




En tur på Themsen måtte vi lige på også. Derefter var der ikke meget tilbage i vores ben. Vi havde gået rigtig mange kilometer rund i byen.

Nu var det tid til at vende næsen hjemad og finde bilen igen.  Efterhånden havde menneskemylderet også
taget et omfang der gjorde det svært at komme frem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar