mandag den 23. august 2010

Så god ved dyr

Klask sagde det. Noget fløj mod ruden i morges. Jonas var på vej ud af døren og i skole, men han ville lige ud og se, om det var en fugl der var fløjet ind i ruden. Det var det. Den dreng er altså bare så god og omsorgsfuld overfor dyrene. Han meddelte strakt at han ikke kunne tage i skole. Den stakkels fugl lå jo der med benene i vejret og var helt rundtosset. Hvad nu hvis der kom en kat forbi og tog den inden den var helt klar til at flyve videre. Det kunne han slet ikke have.
 Han fik den vendt om og sad og nussede den lille forvirrede fugl, lige indtil dette billede var taget for så var fuglen klar til at tage ud i den store verden igen. Og Jonas kunne nå at komme i skole til tiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar