søndag den 8. november 2009

Stille søndag


Der har været lidt stille her på siden siden i torsdags. Jeg er stadig ikke ovenpå efter mit ildebefindende. Jeg er stadig svimmel og har ikke den store lyst til noget. Jonas og jeg skulle ellers have haft gæster idag, men det har vi aflyst. Nu nyder vi stilheden og hygger os sammen istedet. Ja, altså jeg nyder stilheden.
Vi skal en tur i skoven sammen med bedstemor her i eftermiddag. Håber at den friske luft kan hjælpe mig lidt.
På fredag har jeg en tid hos øre næse halsspecialisterne. Der håber jeg at de hurtigt finder ud af hvad det er der er galt.
Jeg har dog ikke siddet helt stille her i weekenden. Der er selvfølgelig blevet syet en smule. Jeg har færdiggjort endnu en tunika. Den er selvfølgelig også blevet fin. Billedet af tunikaen ovenfor er den første jeg blev færdig med.
Den er lidt krøllet på billedet, men det er fordi jeg har levet i den siden den blev færdig :o)

2 kommentarer:

  1. Rigtig god bedring - jeg håber, du hurtigt bliver frisk igen!
    Din tunika er utrolig smuk, det er en skøn facon og farve :-)

    SvarSlet
  2. Tak for de fine ord om min tunika. Jeg syntes jo også selv at den er blevet rigtig flot. Med hensyn til helbred så skal jeg nok komme på højkant igen. Jeg er bare spændt på hvad øre næse hals specialisterne siger.
    Pia

    SvarSlet