søndag den 20. december 2009

4. søndag i advent






4. søndag i advent er den dag hvor vi i familien tager på kirkegårdene og sætter lys, samt mindes de der ikke er mere. Igen i år var det svært for mig at komme afsted. Jeg savner stadig min far meget, selv om det snart er 2 år siden at han døde.
Og denne gang på kirkegården havde vi nye familiemedlemmer med, som ikke har kendt ham, og han dem, men jeg er sikker på at han glæder sig i sin himmel over at familien nu er blevet udvidet med hele 4 nye medlemmer. Det gik han og ventede på i lang tid inden han så pludselig kom herfra.
Dagen i dag var også en dag med masser af hygge og snak. Vi ses ikke så tit så snakken går lystig når vi mødes.
Endnu en tradition den 4. søndag i advent er at vi alle drager til Fjerritslev og får en gang god varm stuvet hvidkål med flæsk, børnene får pølser, og enten kold eller varm nisseøl dertil. Det bliver ikke rigtig jul før vi har været i brygkælderen.

2 kommentarer:

  1. Jeg synes, det lyder rigtig hyggeligt med jeres traditioner, Pia! Og du kan tro, jeg forstår savnet af din far!
    Jeg kan ikke selv klare at besøge mine forældre på kirkegården, nu hvor min far netop er lagt i jorden.

    SvarSlet
  2. Jeg kan godt huske hvordan det var at komme på kirkegården lige efter, det trak altid vand i øjnene. Men jeg er sikker på, at du så mindes din far på anden måde indtil du har overskud
    til at komme forbi kirkegården. Jeg fandt ud af at bare jeg kunne nusse lidt omkring gravstedet så fik jeg det bedre.
    Mine bedsteforældre ligger sammen med min far, det er deres gravsted, som min far er lagt i. Det var et ønske fra hans side.

    SvarSlet