torsdag den 10. december 2009

bageglæde


Jeg må sige, at jeg er en af dem der elsker at bage. Og efter at jeg har fået min maskine så er glæden ikke blevet mindre. Jeg skal i gang med at lægge dej til en gang pebernødder. Opskriften stammer fra min farmor. Hun var en rigtig kvinde fra den tid hvor kvinderne gik hjemme ved kødgryderne. Min farmor lavede alt fra bunden. Om det var sylten, kagerne, marmeladen eller den skønneste og mest smagfulde saftevand, alt var omhyggeligt lavet af gode råvarer. Jeg tror, at det er fra hende at jeg har arvet samme syn på mad. Jeg forsøger også at lave maden fra bunden af. Jeg vil gerne kvalitets råvarer, og syntes selv at jeg kan smage forskellen. Jeg henter om sommeren i naturen fine frugter og i min have har jeg højbede med grøntsager. Drivhuse har jeg også, frugtbuske og træer, intet mangler.
Skulle du få lyst til at smage min farmors pebernødder får du lige opskriften her.

250 g margarine
375 g sukker
2 æg
2 kopper mælk
3 tsk bagepulver
½ tsk hjortetaksalt
det mel dejen kan tage

bages ved 200 grader i ca. 10-12 min, de skal være gyldne.
Der er ikke krydderier i min farmors opskrift, men det kommer jeg dog i. Jeg bruger hvad jeg nu har i skuffen af kanel, kardemomme, peber, nelliker, ingefær.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar