Nytår

Så sidder jeg her på årets sidste dag. Det er tid til at gøre status over året, som svandt og tænke tanker om hvad der venter forude. 2009 blev jo året hvor jeg fik gang i bloggen. Det har jeg ikke fortrudt. Grunden til at jeg gik igang er den, at hvis ikke jeg kommer til at leve evigt ( hvilket jo er utopi) så vil mine efterkommere kunne gå på nettet, som sikkert vil leve evigt, og se hvem jeg var og hvad jeg foretog mig i det tyvende århundrede. Skøn tanke.
Jeg vil i 2010 optimere bloggen og udvide den, men jeg skal lige finde ud af hvordan først så hav tålmodighed.

På det personlige plan har det igen i år været et svært år med sorg og savn efter svigerfar og far. Vi har i familien mange gange i løbet at 2009 savnet de to ved specielle lejligheder, som Emil's konfirmation og Grethe's 70 års fødselsdag. Og selvfølgelig her i julen har vi ikke, som vi plejer, hørt Mogens' røst når der skulle synges for, rundt om juletræet.
I dag og i aften bliver særlig svær da min far var en sand fyrværkeri mester og altid syntes at nytårsaften var den dag han havde lov til at være som barn igen. Vi havde hvert år det flotteste og sikkert det dyreste fyrværkeri der kunne opdrives. Der skulle ikke spares på noget.
Min far var godt til at give den oplevelse videre til alle børnene og de glædede sig altid til når Poul kom og skød nytåret ind sammen med dem. Og han lærte dem fra helt små hvordan man nu skulle håndtere krudtet så der ikke gik nogle små fingre til.
Iaften må vi så selv stå for fyrværkeriet, men jeg kan fornemme at der er sået et frø i Jonas, som i den grad slægter sin morfar på hvad angår lysten til krudt og store brag. Han havde en god læremester. Og Emil, som nu ikke længere er bange for at fyre selv de største brag af, han lærte af Poul, at der ikke var noget at være bange for når bare man sørger for at tage sine forholdsregler.