søndag den 28. november 2010

I dag er det Pia´s fødselsdag

Ja, det kommer jo nok ikke som en hemmelighed, at det er i dag at jeg bliver 30 (læs 44) år. Det har været en rigtig skøn dag med gæster og søde sms'er fra veninderne. Jeg har fået fine gaver, som jeg er rigtig glad for.

Morgenen startede med fødselsdagssang i sengen. Jonas og Steen overraskede mig med at bryde ud i sang mens jeg pakkede deres gave op. De havde fundet på at give mig en cykelhjelm. Nu er der så ingen vej udenom, den skal bruges til sikker kørsel  når jeg igen kan komme ud at cykle, savner det faktisk lidt.
Kl. 10.30 ankom hele min søde svigerfamilie med godt humør,sang og ganske fine gaver også. Hold da op hvor jeg nød det. At være midtpunktet. Men kun denne dag.

Derefter var det tid til kirke og juletræs tænding.
Nu sidder jeg og venter på at lammestegen, flødekartoflerne og rødbederne bliver færdige i ovnen, så skal vi hygge os igen.
God første søndag i advent til dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar