Så ville jeg her på denne smukke 6.december formiddag tage telefonen og ringe en vis dame op, og ønske hende tillykke med hendes 96 års fødselsdag. Men sådan skulle det ikke være. I dag må jeg nøjes med at sende hende kærlige tanker, og håbe at hun i sin himmel mærker at der er nogen, som ikke har glemt hende.
Min mormor var en dejlig dame og jeg har mange skønne minder om den tid vi havde sammen. Det blev til rigtig mange år, næsten 40 år hvor jeg nød at være hendes førstefødte barnebarn, med de privilegier det nu gav os. Jeg var, som eneste barnebarn, nævnt i hendes testamente, hvor hun skrev " Pia skal have min guldkæde og armbånd. Hun er det første barnebarn og altid elsket af os begge."
Mormor døde få dage inde i det nye år 2005. Ikke fordi hun var træt af dage, men hun var så uheldig at falde og slå hovedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar