lørdag den 17. oktober 2009

I dag er det Steen's fødselsdag hurra hurra hurra

Sikke da en dag at vågne op til. Høj sol og mild efterårsdag. Min kære hosbond må da have været rigtig artig hele året.
Vi har været ude at nyde naturen i dag. En tur til Tingbbæk kalkmine og gåtur i Rold skov. Kan man tilbinge dagen anderledes når nu det er så fint et vejr. Jeg tror det næppe. Senere i aften skal vi ud at spise. Det bliver den nye kinesiske restaurant på havnen. Der hvor der engang var et rigtig godt gourmet sted og marked. Det er nu væk og sikke en skam. Rosdahls var et af de første steder i byen hvor der blev lagt speciel vægt på kvalitet frem for kvantitet. Jeg nød at gå rundt mellem boderne lørdag formiddag. Indsnuse duften af det nybagte brød, lade mig forføre af boden med det skønneste chokolade eller købe ind til en dejlig middag med friske fisk. Det var en oplevelse af de bedre. Nu er det sted lukket, og istedet er der kommet en ny kinesisk restaurant.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar