søndag den 25. oktober 2009

Mogens


I går kunne min svigerfar have haft fødselsdag. Han kunne være blevet 78 år. Han døde desværre af kræft den 13 marts i år. Kun et år efter at far døde af kræft. Han blev kun 63 år gammel. Nu sidder vi tilbage med fødselsdage som ikke længere bliver holdt, det føles tomt og meget underligt. Men livets gang er det jo, selv om det ikke altid føles helt retfærdig at det lige skulle være nu. Nogen siger at det bliver nemmere med tiden. Det ved jeg ikke om jeg er enig i. Jeg tror at jeg altid vil leve med et savn om det der var. Det gør jeg jo med mine bedsteforældre. Jeg havde fornøjelsen af at have alle 4 til jeg var i mine tredivere. De er stadig savnet ganske stort. Og jeg kan stadig tage mig selv i at skulle ringe til mormor for lige at høre hvad hun har oplevet af finurligheder på plejehjemmet.
Nå, inden at det her indlæg bliver alt for sørgeligt så var det jo lige Mogens vi skulle have fejret i går. Hurra til dig Mogens, i den himmel du nu sidder og kigger ned fra.

2 kommentarer:

  1. Hej Pia, jeg tror, vi alle har nogle kære, vi savner - jeg har fx min mor. I bedste fald lærer vi at leve med savnet. Men vi kunne jo også fejre deres fødselsdag, selv om de ikke er her mere?

    SvarSlet
  2. Hej Madame
    Ja, det kunne vi jo godt. Vi tager som regel på kirkegården på dagen sammen hele familien, og sætter en blomst eller krans.
    Vi har i vores famillie en tradition, som går ud på at sidste weekend i december måned tager mine søskende og jeg rundt på kirkegårdene hvor vores kære bedsteforældre og vores far ligger og der tænder vi lys og mindes. Bagefter er der kål og varm nisseøl i brygkælderen i Fjerritslev. Det er en dejlig dag hvor vi er sammen og snakker om vores savnede familiemedlemmer. Traditionen startede allerede da mine bedsteforældre var til. Dengang var vi så kun i brygkælderen. Men senere da farfar og farmor døde begyndte vi med at tage på kirkegården først og derefter i brygkælderen.

    SvarSlet